Seværdigheder

Jægerspris Slot

Besøg Jægerspris Slot
Kong Frederik den Syvendes Stiftelse er ikke til at komme uden om, når man taler om Jægerspris.
Udover Slottet danner Stiftelsen også rammen om bl. a. “Børnehjemmet Danners Børn”, “Dannerkollegiet” og skovene og det militære skydeterræn.
Besøg hjemmesiden her.

Jættestuen Julianehøj – et besøg værd
Vores område rummer mange fortidsminder, blandt andet gravhøje og jættestuer.
Læs mere her

Besøg J F Willumsens museum
Selvom Willumsens museum er et museum om en enkelt mands kunst, er der altid noget nyt at se på.
Museet byder nemlig også på skiftende særudstillinger.
Hjemmesiden finder du her.

Jægerspris Mølle
En flok ildsjæle passer og plejer møllen så den altid er spændende at besøge.
Besøg Møllen her

Besøg Frederikssund Museum – Færgegården
Oplev Frederikssund og fjordlandets spændende historie fra oldtid til nutid. Museets haveanlæg er et oplagt mål for en picnictur med familien og til at nyde en kop kaffe eller is købt i museets butik.
Se mere om Færgegården her.

Skuldelev Ås
“En Ås er en aflang bakkestrækning, skabt af smeltevand under en gletsjer under den seneste istid i Danmark for omkring 11.500 år siden”
Skuldelev Ås er en af landets smukkeste og mest velbevarede åse og en af hovedingredienserne i det fredede landskab omkring Selsø Sø i Horns Herred. På toppen af Skuldelev Ås løber en sti, hvorfra man har flotte udsigter over Roskilde Fjord og det bakkede landskab.
Med en afstand på kun ca. 10km. til Skuldelev Ås, er den et oplagt udflugtsmål for hele familien.
Se rutevejledning og turforslag m.m. på dette link.

Selsø Slot
Udover at være et af Danmarks mest uberørte og autentiske barok-slotte, tilbyder Selsø Slot et hav af oplevelser.
Lige fra sommerkoncerter, foredrag, madlavningsdage og bage-konkurrencer med meget mere.
Læs mere om Selsø Slot her.

Svanholm Storkollektiv
Det er over 40 år siden at kollektivet Svanholm så dagens lys, og grundtanken om at drive et alsidigt økologisk landbrug med grøntsager, æg, mælk, kød og korn til selvforsyning og salg lever stadig i bedste velgående.
Det vil føre for vidt at beskrive alle aktiviteterne her, men:
Besøg Svanholms hjemmeside
Læs mere om Svanholm Storkollektiv på Wikipedia

Frederikssund Vikingespil
Vikingespillet i Frederikssund behøver vist ikke nogen nærmere præsentation, men har du for resten prøvet at besøge det spændende Vikingemarked?
Find aktiviteter og alle oplysninger her.

For de sejlinteresserede
Isefjorden og Roskilde fjord byder på mange muligheder for dem der godt kan li´ livet på vandet. Der er rig mulighed for sejlsport, kajak, surf m.m.
Der er adskillige havne i omegnen, og nogle af dem finder du her:
Kignæs Havn
Frederikssund Lystbådehavn
Frederiksværk Havn
Marbæk Lystbådehavn (Facebook)
Kulhuse Havn
Lynæs Havn
Nordhammer Havn
Jyllinge Lystbådehavn

Orø er for alle
Orø er kærlighed og tid til hinanden. Orø er den friske luft, vandet og stilheden. Men samtidig er Orø også kendetegnet ved det særdeles aktive fællesskab, hvor interesser dyrkes sammen og opretholdes af den helt unikke ildsjæle-kultur.
Få selv mere inspiration til dit besøg her.

Cykelturen Isefjorden rundt – med 4 færger
Få mere information her.

Vend tilbage til forsiden